Mærkedage

25 års jubilæum: Klaus Bysted Jensen

Klaus Bysted Jensen, Dyrhusvej 5, Tønder, har torsdag 12. oktober været ansat 25 år ved Brødrene Hartmann A/S i Tønder.

Klaus Bysted Jensen startede sin karriere hos Brødrene Hartmann som udlært maskinarbejder i 1993.

Herefter forlod han for en kort periode virksomheden for at aftjene sin værnepligt i søværnet.

I 1994 startede Klaus som reparatør i fabrikkens vedligeholdsafdeling. Som reparatør i virksomheden assisterede Klaus blandt andet med opstart af en ny fabrik i Canada, hvor han tilbragte et halvt år. I 2006 påbegyndte Klaus et nyt kapitel i virksomheden som Supervisor hos Hartmann Technology, hvor han superviserede nye tiltag på Brødrene Hartmanns fabrikker på globalt plan. I 2009 overtog han ansvaret for værkstedet hos Hartmann Technology som værkfører sideløbende med sit virke som rejsende supervisor. I 2010 blev ansvaret for Indkøb og Shipping også tillagt Klaus, og afdelingen og ansvaret voksede, og Klaus har siden 2015 kunne kalde sig for Supply Chain Manager hos Hartmann Technology.

Jubilaren fejres ved et arrangement i firmaet fredag 11. oktober.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.