Esbjerg

900.000 kroner fra Esbjerg-fond sætter spare-politikerne under pres

Camilla Aae og folkene på varmestuen i Esbjerg venter spændt på spareforhandlingerne på Esbjerg Rådhus. En donation på 900.000 kroner til en gadesygeplejerske er tabt, hvis den spareramte Esbjerg Kommune siger nej til at spæde til med cirka en million kroner. Foto: Lars Stokbro
De hjemløse og narkomanernes gadesygeplejerske kan kun fortsætte, hvis kommunen spæder op med en million oven i stor donation fra Alice og Tage Sørensens Fond.

Esbjerg: Esbjergs eneste gadesygeplejerske har fået et kæmpe skulderklap af en af Esbjergs store fonde, Alice og Tage Sørensens Fond.

Fonden vil støtte med 900.000 kroner, så gadesygeplejerskens arbejde med at forbedre de hjemløse, narkomaner og andre udsattes helbred kan fortsætte.

- Vi er stolte og lykkelige over, at fonden kan se muligheder og potentiale i arbejdet, siger Camilla Aae, leder af Kirkens Korshærs Varmestue i Esbjerg.

Men det store beløb står og falder med, at Esbjerg Kommune vil bidrage med et lignende beløb - nemlig 976.000 kroner over fire år. Fondspengene kommer kun, hvis varmestuen kan gennemføre det fulde projekt.

- Det gør os ekstra spændte på, om det lykkes at få opbakning fra Esbjerg Kommune til det søgte tilskudsbeløb, skriver Camilla Aae på varmestuens Facebookside.

Annonce

Alt eller intet

I det forslag til budget, som politikerne arbejder med netop nu, har kommunens topfolk ikke afsat penge til gadesygeplejersken.

Hvis politikerne vælger at lukke pengekassen for Esbjergs første og eneste gadesygeplejerske, må hun stoppe sit arbejde ved årsskiftet.

Varmestuens leder håber, at en fælles indsats fra Kirkens Korshærs Varmestue, fondsmidlerne og Esbjerg Kommune ender med, at sygeplejerskens arbejde kan fortsætte.

Sygeplejersken startede i september 2018, og hun har blandt andet været med til at bringe fire narkomaner tilbage til livet efter overdosis, hun begrænser infektioner hos de udsatte, hjælper dem med aftaler hos læge, ved misbrugscentret, tandlæge og sygehuset og får dem i behandling for leverbetændelse og fixeskader.

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.