Navne

Barndom med narko, alkohol og kriminalitet: Nu hjælper Anja udsatte mennesker

Et sporskifte har hjulpet 29-årige Anja From på vej, så hun kan hjælpe udsatte mennesker. Foto: Lars Stokbro
Som syvårig blev hun tvangsfjernet fra sine forældre, der levede kaotisk med narko, kriminalitet og alkohol. I familieplejen fik hun ingen hjælp til at hele de psykiske sår og endte med en stribe psykiske diagnoser. I dag her Anja rask og et sporskifte har hjulpet hende på vej, så hun hjælper udsatte mennesker.

PRÆCISERING. I forbindelse med artiklen om Anja From og Udsatterådet herunder fremgår det, at hun i sin tidlige barndom blev tvangsfjernet fra sine forældre. Det er formelt korrekt, men i realiteten boede hun sammen med sin mor, mens hendes fraskilte far havde samvær med datteren i mindre omfang.

Faderen, Hans Erik From, ønsker præciseret, at han ikke har været involveret i alkohol- eller narkomisbrug, men at han gennem statsamt og retten i flere år forsøgte at få den fulde forældremyndighed for sine børn.

ESBJERG: Anja From har fået et nyt liv. Den 1. januar flyttede hun til Esbjerg, og det blev en del af et sporskifte i hendes liv.

Den 29-årige kvinde har aldrig været bange for at være sig selv, hun går barfodet næsten hele året, er ekstrem åben om sine tidligere udfordringer og skjuler heller ikke sin forfærdelige opvækst.

Som barn var Anja udsat for massivt omsorgssvigt fra sine forældre. Som helt lille barn voksede Anja op hos sine forældre med grove overskridelser i et miljø med kriminalitet, narko og alkoholisme. Som knapt syvårig blev hun tvangsfjernet og kom i familiepleje. Her boede hun i ti år på et værelse på 5,5 kvadratmeter med skråvægge.

- Heller ikke her fik jeg den omsorg, som jeg havde behov for. De praktiske ting var i orden, men det følelsesmæssige manglede, fortæller Anja From.

Som 17-årig flyttede hun hjemmefra, men først for et par år siden - som 27-årig - fandt Anja en vej til et godt liv, hvor hun har overskud til andre. Hun er netop blevet valgt til Esbjerg Kommunes Udsatteråd, hvor hun vil tale de udsattes sag.

- Jeg havde været ude på et sidespor i mit liv i mange år, jeg havde en kraftig distance til det etablerede system. I dag kæmper jeg kampen med mig selv i stedet for med systemet, fortæller hun.

Annonce

ANJA FROM OG UDSATTERÅDET

Anja From er valgt som nyt medlem af Udsatterådet. Hun repræsenterer foreningen SIND SydVest, der arbejder for at skabe forståelse og tolerance for mennesker med sindslidelse og deres pårørende. Foreningen arbejder for trivsel, forebyggelse og rehabilitering.

- SINDs medlemmer hører til blandt de udsatte og bliver ofte glemt i den offentlige debat. På den baggrund indstiller SIND Anja From til Udsatterådet, hedder det i kommunens begrundelse for valget af Anja From til Udsatterådet.

Anja From har erfaringer fra det meste af sit liv med at have et usynligt handicap. Hun kan i Udsatterådet være med til at sætte fokus på de problemer, der følger med det at have en psykisk lidelse og kan i samarbejde med andre udsatte grupper løse de problemer, som psykisk syge er udsat for.

Forvaltningen vurderer, at der med Anja Froms indtræden i Udsatterådet vil blive tilført viden om det at være i en udsat livssituation.

Den værste ende af psykiatrien

Vejen til et positivt liv fandt Anja From for et par år siden hos Esbjerg Karate Klub i det såkaldte karateprojekt, som hjælper sårbare unge til en bedre hverdag, en uddannelse eller et job.

- Jeg anede ikke, at karateprojektet eksisterede. Jeg var opgivet af Esbjerg Kommune, som ikke havde nogen hjælp til mig. Men en ven introducerede mig for karateklubben.

Jeg har altid selv været en enorm åben person. I karateklubben mødte jeg en ekstrem åbenhed og et ubeskriveligt nærvær. Før følte jeg mig fanget et sted, hvor jeg ikke hørte hjemme. Nu er jeg et sted, hvor jeg kan tage ansvar for mine egne tanker og handlinger.

- Psykisk sårbarhed handler ofte om ting, der er sket i fortiden. Jeg prøver at være til stede i nuet, siger Anja, der mener, at det er vigtigt at være til stede i nuet, for så kan man ikke have det skidt.

Hun har hørt hjemme i den "værste ende af psykiatrien" og har fået samtlige psykiatriske diagnoser, siger hun selv.

I dag er hun rask og på rette vej.

- Som psykisk sårbar kan livet være for overvældende eller for hårdt. Folk kan ende med at tygge drøv på deres tanker og blive fanget af destruktive tanker, forklarer Anja.

Alle har en indre stemme - det gælder også sindslidende.

- Det er vigtigt at styre den indre dialog, så man ikke bliver negativ, mener Anja From ud fra sine oplevelser med psykisk sygdom og de grove overgreb af psykisk og fysisk art.

Hun vil bruge sine egne erfaringerne i Udsatterådet, som er talerør for de mange grupper af udsatte i Esbjerg.

Vil gerne på universitetet

- I rådet vil jeg gerne være med til at skabe bedre vilkår for udsatte. Kompetencer og faglig viden er vigtigt, men førstehåndsoplevelser skal også bruges i arbejdet i rådet. Samfundet skal acceptere, at psykisk sårbare er ligeværdige, psykiske sygdomme er ligestilles med alle andre handicap i FN's handicapkonvention, siger Anja From

Hun mener, at kun de færreste undgår at blive ramt af en lidelse i sindet. Selv har hun aldrig været indlagt.

- Jeg har fået en indsigt i mig selv, som gør det lettere for mig at forstå andre mennesker.

Selv håber Anja From på at komme til at læse jura ind på universitetet. Hun har taget en HF-eksamen med et snit på 10,3.

- Jeg har levet meget fra hånden til munden. Nu kan jeg kigge lidt fremad, efter at jeg har fået ro på min situation gennem karateprojektet. Her har jeg oplevet en kraftig selvudvikling – fysisk og psykisk. Det skyldes den fysiske karatetræning, de rette ansatte i projektet og hele den terapi, der findes hernede.

I dag har hun overskud til at være projektkoordinator for besøgstjenesten Barnets Ven under Red Barnet Ungdom, som er en gruppe voksenvenner, der er rollemodeller for udsatte børn i Esbjerg, hun er bistandsværge, og endelig er hun byrådsven, hvor politikerne kan møde en udsat.

Alt sammen gør hun både for at hjælpe de udsatte - og sig selv:

- Jeg kan ikke ændre min fortid. Men det, jeg gør i nuet, er med til at skabe min fremtid, siger hun.

Samfundet skal acceptere, at psykisk sårbare er ligeværdige med syge med fysiske handicap, som det lyder i FN's handicapkonvention, siger Anja From. Foto: Lars Stokbro
Som barn var Anja udsat for massivt omsorgssvigt fra sine forældre. Som helt lille voksede Anja op i et miljø med kriminalitet, narko og alkoholisme. Foto: Lars Stokbro
Vejen til et positivt liv fandt Anja From for et par år siden hos Esbjerg Karate Klub i det såkaldte karateprojekt, som hjælper sårbare unge til en bedre hverdag, en uddannelse eller et job. Foto: Lars Stokbro
Her i zenhaven finder Anja ro. Tanketerapi og den fysiske træning i karateklubben hjælper hende også til god hverdag og en tro på en fremtid med et universitetsstudie. Foto: Lars Stokbro
Anja har fundet ro. Foto: Lars Stokbro
Anja trives i karateklubben, hvor hun har udviklet sig personligt gennem træningen og samværet. Foto: Lars Stokbro
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.