Sønderborg

Bombetrussel mod gymnasium undersøges: Mail svær at spore

Alssundgymnasiet og området omkring var 27. september afspærret fra tidlig morgen til hen på eftermiddagen på grund af en bombetrussel, hvilket krævede store ressourcer fra politi, militær og redningsfolk. Arkivfoto: Henrik Rath
Politiet efterforsker stadig den bombetrussel, der 27. september om morgenen blev mailet til Alssundgymnasiet, men de digitale spor er svære at følge.

Sønderborg: Det blev heldigvis ved truslen, da Alssundgymnasiet fredag 27. september modtog en bombetrussel, der blev opdaget om morgenen af skolens ledelse.

Her små 12 døgn senere er det endnu ikke lykkedes politiet at opklare, hvem der stod bag truslen, som blev sendt på en mail til skolens ledelse.

Det har vist sig at være op ad bakke at spore, hvor mailen kommer fra, da de digitale spor flere steder ender blindt eller forsvinder, oplyser politiet.

Truslen satte hurtigt det interne varslingsystem på gymnasiet i gang, så mange elever og lærere nåede ikke at møde op. Til gengæld kom der i løbet af dagen anslået flere end et halvt hundrede politifolk, et militært bomberydderhold og dertil knyttede redningsfolk til skolen, som først kunne erklæres bombefri hen på eftermiddagen.

- Det er jo enorme ressourcer, der bruges på den slags. Det brugte vi også en del af tiden til at tale om den følgende mandag morgen, hvor eleverne mødte igen, siger rektor Jeppe Kragelund, som kun havde ros til det interne varslingsystem og over for politiet lagde stor vægt på, at man absolut ikke havde rettet mistanke mod nogen elever.

Politiet i Sønderborg oplyser, at den efterforskningsmæssige del af sagen fortsætter, da man stadig har tip at gå efter.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce
112

Bilist kørte ind i stengærde

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.