Esbjerg

De første partier er ude: SF og Enhedslisten har forladt budgetforhandlinger

Gruppeformanden for SF, Diana Mose Olsen (t.v.), og Sarah Nørris fra Enhedslisten er gået fra budgetforhandlingerne på Esbjerg Rådhus. Fotocollage: Heidi Bjerre-Christensen.
Det var svært at gå, men endnu sværere at blive, lyder det fra SF og Enhedslisten, efter at de onsdag formiddag forlod de igangværende budgetforhandlinger i Esbjerg.

Esbjerg Kommune: SF og Enhedslisten sidder ikke længere med om bordet, hvor repræsentanterne for de forskellige partier i Esbjerg Byråd i denne uge forhandler om det kommunale budget.

Diana Mose Olsen (SF) og Sarah Nørris (EL) forlod forhandlingerne op ad formiddagen onsdag, og selv om det var svært at gå, ville det være endnu vanskeligere at blive, siger de begge om den spareopgave, der ligger foran byrådet og som kræver, at der skal findes 145 årlige millioner kroner i det kommunale budget.

- Det er mængden af besparelser på velfærdsområderne, som vi ikke kunne være med til. Vi har allerede været nødt til at sluge nogle ting, som ikke er rare, og det gjorde vi, fordi vi vurderede, at vi måske på den måde kunne redde noget andet eller i al fald midlertidigt kunne holde hånden under det. Men jo længere, vi kom ned i spareforslagene, jo vanskeligere blev det at skulle stå til ansvar for senere, siger Diana Mose Olsen og Sarah Nørris samstemmende.

Annonce

Skatte-straffen

  • Hvis politikerne i Esbjerg Byråd skulle vælge at se stort på, at man kun har fået tilladelse til at hæve skatter til et samlet beløb på 26,1 millioner kroner og hæve skatten ud over den ramme, vil kommunen de kommende fire år skulle betale først 75 procent og siden 50 og 25 procent af indtægten fra skattestigningen.
  • Først i 2024 ville Esbjerg Kommune derfor kunne få fuldt udbytte af den hævede skatteprocent.

Mandat slap op

Ifølge Diana Mose Olsen har hun haft et forholdsvis bredt mandat fra SFs bagland, og i mange år har SF været en del af budgetforliget og prioriteringen af midler, men det er blevet vanskeligere og vanskeligere at stå på mål for besparelser år efter år på kernevelfærdsområder, siger hun.

- De besparelser, der ligger på bordet, er besparelser på de allermest sårbare mennesker, og jeg kunne ikke forsvare at løbe resten af besparelserne igennem og acceptere flere, når jeg ikke kunne se, at der i sidste ende ville komme noget tåleligt ud af det. Jeg hepper på, at Socialdemokratiet bliver siddende, for det er heller ikke en ønskesituation, hvis det bliver et rent blåt budget, men mit mandat var ikke til mere, siger SFs gruppeformand.

Ring bare, Jesper

Sarah Nørris påpeger, at hverken Enhedslisten eller SF er gået til forhandlingerne med "hellige køer", men til gengæld har en sådan været til at få øje på ovre i blå blok, når det gælder det økonomiske råderum.

Både Enhedslisten og SF har talt for, at skatten skal sættes op - også længere op, end Social & Indenrigsministeriet mandag gav tilladelse til. Og begge partier mener, det ville være rimeligt, hvis dækningsafgiften - den særlige virksomhedsskat - blev genindført, ligesom de gerne så, at der blev skruet op for grundskylden.

- Virksomhederne siger til os, at det er vigtigt for deres rekruttering og fastholdelse af dygtige medarbejdere, at kommunen leverer på kernevelfærd - ordentlige daginstitutioner og skoler med flere lærere og pædagoger. Og de ønsker også kortere behandlingsfrister på eksempelvis byggesager og andet, de søger på. Så må de også være med til at betale gildet i form af en dækningsafgift, siger Sarah Nørris.

- De vil have megen velfærd, men det er ikke bare en kommunal opgave. Det er en fælles opgave, og jeg mener, vi skal køre på alle parametre og skaffe de millioner til budgettet, så vi ikke skærer alt ned til sokkeholderne. At vi så i nogle år frem i tiden skal betale en straf for at have sat skatten højere op uden tilladelse, det mener jeg, vi skal tage med, supplerer Diana Mose Olsen.

Begge partier er rede til at dukke op ved forhandlingerne igen, hvis de blå partier skifter standpunkt og går med til at skaffe finansiering via øgede skatteindtægter.

- Borgmesteren kan bare ringe, hvis vi skal komme tilbage, siger Sarah Nørris.

Indtil videre sidder Socialdemokratiet, De Radikale, De Konservative, Borgerlisten, Dansk Folkeparti og borgmesterpartiet Venstre stadig ved forhandlingsbordet.

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.