Esbjerg

Enigt byråd sendte buket af roser til Udsatteråd og borgere

Flere fra Udsatterådet var mødt op i byrådssalen til den politiske behandling af strategien for socialt udsatte mennesker - fra venstre er det Cliff Hulsten, formand for X-House, social- og arresthuspræst Ingelise Wenzel samt formanden for Udsatterådet, Nicolai Kubel Olesen, leder af Korn180. Derudover var Erik Gram fra Kids 'n' Teens og Gitte Morberg Jensen, formand for Vindrosen, til stede. Foto: Heidi Bjerre-Christensen.

Esbjerg Kommune har fået en strategi for kommunens indsats for socialt udsatte med enstemmig beslutning på mandag aftens byrådsmøde.

Esbjerg Kommune: Det er helt traditionelt, at det hvirvler med løfter og gode intentioner i en valgkamp, og en kommunalvalgkamp er ingen undtagelse. Det er ikke altid, det udmønter sig i noget konkret, men Esbjerg Byråd kunne mandag aften dog i fællesskab glæde sig over, at ét godt forslag i hvert fald er blevet til noget - strategien "for socialt udsatte mennesker". Eller "Udsattepolitik", om man vil.

Spørgsmålet om en udsattepolitik blev første gang taget op i Social & Arbejdsmarkedsudvalget i april i år, og Udsatterådet blev bedt om at varetage processen om udformningen af udsattepolitikken. Ved byrådsmødet havde flere medlemmer af Udsatterådet bænket sig - sammen med nogle af de mennesker, politikken handler om - for at se arbejdet munde ud i en egentlig politisk beslutning, som kommunen fremover skal arbejde efter.

- Jeg kan kun være enig i, at det er en god idé, at vi får en strategi for vores indsats over for socialt udsatte i vores kommune. Det kan være med til at give os en retning i arbejdet med en borgergruppe, der i høj grad har brug for kommunens støtte til at mestre eget liv, til at få en bolig, til at komme tættere på arbejdsmarkedet og til at leve et sundere liv. Der ligger rigtig meget arbejde bag sådan en strategi, og det har været en længere proces med mange forskellige aktører. Flere her i salen har alle deltaget i temadage, dialogmøder og også i Udsatterådets event "Sæt dit præg på Udsattepolitikken" i efteråret, hvor godt 160 deltog, og både her, til temadagene og til dialogmøderne kom rigtig mange gode input og ideer, som Udsatterådet har arbejdet videre med, forklarede formanden for Social & Arbejdsmarkedsudvalget, Henrik Vallø (Borgerlisten), inden han lagde bolden op til formanden for Børn & Familieudvalget, Diana Mose Olsen (SF), der også glædede sig over strategien og dens fokus mod børn og unge.

Annonce

Strategien

Udsattepolitikken - eller strategien for socialt udsatte mennesker - indeholder fem indsatsområder: Mestre eget liv

Mulighed for en bolig

Tættere på arbejdsmarkedet

Sundt liv

Børn og unge kan skabe et liv

Rost til skyerne

- Børn og unge i udsatte positioner skal have mulighed for at skabe et godt liv på lige fod med andre børn. Det gælder både, når vi taler om skolegang, uddannelse og fritid, lige som alle børn skal kunne leve et liv uden fattigdom. Derfor er det helt afgørende, at vi opdager udsatheden hos børn og unge på et tidligt tidspunkt, så vi kan sætte ind med sammenhængende og koordinerede indsatser i et tværfagligt samarbejde mellem alle relevante parter. Vi har stadig unge mennesker der falder igennem det sikkerhedsnet, vi har, og det skal strategien og de efterfølgende handlinger sikre, at vi forebygger i fremtiden, lød det fra Diana Mose Olsen, inden byrådsmedlemmer én for én - fra Venstres Preben Rudiengaard og Anders Rohr Jørgensen til Hans Erik Møller (S) og Anne Marie Geisler (R) roste arbejdet og strategien til skyerne.

Borgmesteren fik den afsluttende bemærkning:

- Der var en sund skepsis, men politikerne kan godt lytte engang i mellem. Nu skal vi vise det og handle - nu er ordene på papir, sagde han.

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce
112

Bilist kørte ind i stengærde

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.