Annonce
Erhverv

EU-landenes investeringsbank dropper fossile investeringer

Wolfgang Rattay/Reuters
I 2021 er det slut med fossile investeringer i Den Europæiske Investeringsbank, der er ejet af EU-landene.
Annonce

Fra slutningen af 2021 vil Den Europæiske Investeringsbank (EIB) ikke længere låne penge ud til virksomheder, der arbejder med fossile brændstoffer.

Samtidig forpligter banken sig til at låne endnu flere penge ud til projekter, der vil begrænse klimaforandringerne. Det oplyser EIB i en pressemeddelelse.

- Udledninger fra den globale energisektor nåede et rekordhøjt niveau i 2018. Vi skal handle hurtigt for at imødegå den udvikling, siger bankens vicedirektør, Andrew McDowell.

- EIB's ambitiøse lånepolitik er en vigtig milepæl i kampen mod den globale opvarmning, siger han i pressemeddelelsen.

Banken er ejet af EU-landene og låner penge ud til virksomheder. Sidste år stod den for finansiering for 480 milliarder kroner.

Siden 2013 har banken lånt omkring 100 milliarder kroner ud til projekter inden for kul, olie og gas. Størstedelen har været til naturgas.

19 EU-lande stemte for beslutningen - herunder Danmark. Polen, Rumænien og Ungarn stemte imod, mens seks lande undlod at stemme.

En del af den nye lånepolitik er, at EIB vil støtte investeringer i klimavenlige projekter med knap 7500 milliarder kroner i perioden 2021-2030.

Samtidig er der et mål om, at halvdelen af bankens investeringer i 2025 skal være til grønne formål.

Beslutningen om at droppe de fossile investeringer skal være et bidrag til, at EU-landene kan leve op til målsætningen i Paris-aftalen.

I Paris-aftalen er målet at holde den globale temperaturstigning under to grader i forhold til niveauet før industrialiseringen.

Verdensnaturfonden (WWF) kalder det meget positivt, at EIB vil udfase investeringer i fossile energikilder.

- Det sender et virkelig vigtigt signal til hele verden, når verdens største multilaterale bank dropper fossile brændsler. Nu håber vi, at andre banker vil følge trop på, siger Jacob Fjalland, miljøfaglig chef i WWF.

- Alle projekter inden for fossile brændsler skal nu kæmpe mere for deres investeringer, men det er også et vink til alle dem, der i dag investerer i den type selskaber, at tiden er ved at rinde ud, siger han.

Men der er også enkelte kritikpunkter fra WWF. Fonden er kritisk over, at beslutningen først er gældende fra slutningen af 2021. Dermed kan der blive lånt penge ud til for eksempel gasprojekter i to år frem.

Samtidig vil det ifølge WWF i fremtiden fortsat være en mulighed at investere i gasledninger, som kan transportere mindre klimaskadende gasser.

/ritzau/

Link til pressemeddelelse fra EIB
Link til pressemeddelelse fra WWF
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Kolding

Forliget om at lukke Kolding havn er dødt: Nu skrider Socialdemokraterne også

Annonce
Leder For abonnenter

Hemmelighedskræmmeri er uhyrligt

Danfoss beviser endnu engang en familieejet virksomheds styrke i forbindelse med sagen om den voldsomme forurening på Himmark Strand på Als. Her dumpede Danfoss med myndighedernes tilladelse årligt tonsvis af flydende industriaffald i 1950’erne og 1960’erne. Man vidste dengang ikke bedre, og Danfoss kan juridisk ikke gøres ansvarlig for udledningen. Jura og moral er imidlertid vidt forskellige ting. Og det moralske ansvar tager Danfoss på sig. Derfor er koncernen frivilligt gået i spidsen for det arbejde, som efter planen skal gøre området giftfrit senest i 2023. På egen hånd har Danfoss desuden iværksat den forundersøgelse, der skal afdække problemet. Sådan handler et firma, der skeler mere til anstændighed end bundlinje. Storsind i den målestok kan man udvise, når ejerne ikke er udenforstående aktionærer med et fuldt legitimt ønske om det maksimale udbytte af deres investering. Her har vi i stedet at gøre med familien Clausen, der ved denne og talrige andre lejligheder har bevist deres engagement i lokalsamfundet. Samme redelighed kunne man ønske sig fra Sønderborg Kommune. Her er der imidlertid spillet med beklageligt fordækte kort i denne sag. En aktindsigt afslører, at kommunaldirektør Tim Hansen forsøgte at mørkelægge et møde om forureningen mellem kommunen samt repræsentanter for Danfoss og regionen sidste år i oktober. Penge var motivet til hemmelighedskræmmeriet. Et udviklingsselskab var langt fremme med planerne for ferieområdet Nordals Ressort. I den forbindelse ville det være særdeles ubelejliget, hvis pressen begyndte at skrive om en kraftig forurening kun godt en kilometer fra ferieparadiset – mente altså kommunaldirektøren. En række eksperter vurderer samstemmende, at kommunaldirektøren hermed groft har overtrådt reglerne. Hvis det er tilfældet, må det naturligvis have konsekvenser. Men allerede nu kan der faktisk fældes en dom over Tim Hansen: Sådan handler en kommunal topchef, der skeler mere til bundlinjen end anstændigheden.