Aabenraa

To børnehuse samles i nybyggeri: Her får 150 grænselandsbørn deres daglige gang

Sådan kommer den nye daginstitution i Bov til at se ud. SKALA Arkitekter har tegnet den som en lille landsby, og det faldt - sammen med indretningen - i bedømmelsesudvalgets smag. Illustration: SKALA Arkitekter
Det bliver Horsens-firmaet SKALA Arkitekter, der skal stå for opførelsen af den nye, store daginstitution ved Lyreskovskolen i Bov. Firmaet vandt på at have lyttet mest til personalets ønsker til indretningen.

Bov: Skinnet kan bedrage, siges det.

Det kan Kirsten Nørgård Christensen (V), formand for børne- og uddannelsesudvalget, nikke genkendende til. Hun blev om ikke snydt, så i hvert fald klogere, da hun sammen med resten af bedømmelsesudvalget fik dykket ned i de fem bud på Bov-områdets nye, store daginstitution, der bliver nabo til Lyreskovskolen.

- Vi var mange, der havde en helt anden favorit, da vi lige havde set de fem forslag, men det her var - udover, at byggeriet vil passe fint ind i området - det klart bedst indrettede ud fra de ønsker, personalet havde. Og det var vigtigt for mig, at vi lyttede til personalet, for det er jo dem, der skal arbejde i det, forklarer udvalgsformanden, hvorfor valget endte med at falde ud til Horsens-firmaet SKALA Arkitekters fordel.

Annonce

De var med i konkurrencen

  • Der var udpeget fem teams, som havde givet tilbud på den nye daginstitution, og de var repræsenteret ved følgende totalrådgivere:
  • Arkitektfirmaet Pluskontoret, Aarhus, SKALA Arkitekter, Horsens, Arkitektfirmaet Transform, Aarhus, ZENI Arkitekter, Aabenraa, og Arkitektfirmaet Mangor & Nagel, Frederikssund.
  • Alle fem forslag blev allerede onsdag udstillet på Bov Bibliotek, hvor man vil kunne se dem frem til udgangen af oktober.
  • SKALA Arkitekter har tidligere bygget for Aabenraa Kommune. Det var Horsens-firmaet, der i sin tid stod bag byggeriet af "Planeten" til indskolingen på Tinglev Skole.

Tæt på at ramme plet

Det er de to institutioner Vestermarkens Børnehus og Børnehuset Kruså, der skal samles i nybyggeriet, når det efter planen står færdigt omkring årsskiftet 2021/22, og de to ledere herfra, Britta M. Lützen og Bente Bracht, havde det akkurat som Kirsten Nørgård Christensen. Det var et andet projekt, der lige umiddelbart fangede interessen.

- Da jeg første gang så billederne, tænkte jeg "wauw, det er lige sagen", men da jeg så fik kigget projekterne igennem, kunne jeg godt se, at SKALA Arkitekters projekt var indrettet klart bedst i forhold til det, vi har lagt et stort arbejde i at beskrive. Der er ikke ramt helt plet, men det er tæt på, forklarer Britta M. Lützen, der ud over det indvendige også synes, nybyggeriet bliver flot og passer godt ind i området.

Første spadestik om et år

Den nye daginstitution, der kommer til at hedde Børnehuset Mølleløkke, får plads til 150 børn, hvoraf de 30 vil være vuggestuebørn. Der er sat 25 millioner kroner af til byggeriet, der vil blive taget første spadestik til i oktober næste år.

Nu skal der i første omgang skrives endelig kontrakt med SKALA Arkitekter, der som underrådgivere har det lokale arkitektfirma A78, EKJ Rådgivende Ingeniører og landskabsarkitekterne MASU PLanning med. Herefter skal detaljerne i projektet rettes til, og lokalplan-arbejdet sættes i gang.

Det forventes, at de forskellige fagentrepriser sendes i udbud hen over sommeren, hvor også byggetilladelsen vil ligge klar, så man kan komme i gang til efteråret.

Indvendigt bliver den nye institution delt op i små enheder, og de enkelte stuer får blandt andet deres egen indgang og garderobe. Illustration: SKALA Arkitekter

Oversigtsbillede over det kommende daginstitutionsbyggeri, der er udformet som en lille landsby med flere bygninger, der ligger forskudt i forhold til hinanden, men som stadig hænger sammen i én, stor bygning. Illustration: SKALA Arkitekter
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.