Debat

Hvorfor skriver vi om en medarbejderfest?

Det vakte forargelse hos mange, da vi for en uge side bragte artiklen "Sygehusansatte festede for knap en million kroner". Men forargelsen var ikke rettet mod Sygehus Sønderjylland, der belønnede 1600 medarbejdere med en fest til cirka 800.000 skattekroner.

Forargelsen var rettet mod os på JydskeVestkysten. Det kan man forvisse sig om på vores Facebook-side, hvor vi lavede et opslag om artiklen. Flere end 500 har siden kommenteret opslaget, og mange af dem mener, at overskriften og indledningen på artiklen lægger op til, at læserne skal blive forargede over noget, som de hårdt prøvede medarbejdere har fortjent efter, at Sygehus Sønderjylland er kommet godt igennem en problemfyldt periode.

Men hvorfor overhovedet skrive om en medarbejderfest, som der hvert år holdes masser af betalt af arbejdsgiverne? På JydskeVestkysten får hver medarbejder for eksempel i år 250 kroner i tilskud til deltagelse i de lokale redaktioners julefrokoster, og dem skriver vi da ikke om.

Men mens private virksomheder selv kan disponere over sine penge uden at skulle udlevere bilag, forholder det sig anderledes i det offentlige. Det er vores allesammens penge, der bruges, og derfor er det vigtigt, at vi som medier løbende undersøger forbruget af de fælles midler.

Dermed kan vi afsløre overforbrug og misforbrug, men vi kan også modvirke mytedannelser, fordi det kommer frem, hvad pengene er brugt til og hvorfor. Som i dette tilfælde, hvor mange mennesker har hyldet, at regionen som belønning for en god indsats har brugt 500 kroner per medarbejder på en stor fest.

Et andet stort emne i JydskeVestkysten i den forløbne uge har været chauffører og transportbranchen. I mandags holdt vi sammen med vognmandsforeningen ITD et transportpolitisk topmøde med fokus på blandt andet den såkaldte cabotagekørsel, der begrænser udenlandske chaufførers indenrigskørsel til at være tre ture på syv dage. Tirsdag blev tre medarbejdere fra transportirmaet H.P. Therkelsen anholdt for mistanke om dokumentfalsk i forbindelse med cabotagekørsel. Onsdag blev de idømt betingede domme.

Artikler om disse sager er blandt dem, jeg herunder anbefaler fra den forløbne uge. God læselyst og god weekend!

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.