Esbjerg

Jannie Visti Mai vil fortsætte i Udsatterådet

Jannie Visti Mai fortsætter efter alt at dømme i Udsatterådet, selv om hun ikke længere er leder af Game Streetmekka i Esbjerg. Arkivfoto
To udvalg skal godkende, at den tidligere Game Streetmekka-leder Esbjerg kan fortsætte i Udsatterådet.

Esbjerg: Den tidligere leder af Game Streetmekka Esbjerg, Jannie Vesti Mai, fortsætter efter alt at dømme som medlem af Udsatteråde i Esbjerg Kommune. Hun har tidligere været indstillet til rådet af Street Game, Danmark og sidder som næstformand. Jannie Vesti Mai er imidlertid stoppet i jobbet som leder af Game Streetmekka Esbjerg og kan derfor ikke sidde som indstillet af Street Game. Hun er nu indstillet til rådet af organisationen Recovery Bulls, som hun er landsformand for.

Kommunens Social- og Arbejdsmarkedsudvalg har netop godkendt, at hun fortsætter som medlem af rådet. Så nu mangler kun en godkendelse fra Børn & Familieudvalget. Det er disse to udvalg, der udpeger Udsatterådets medlemmer.

Recovery Bulls ser gerne, at Jannie Vesti Mai fortsætter i Udsatterådet og repræsenterer organisationen i rådet, oplyser forvaltningen.

Recovery Bulls skriver i sin indstilling: Jannie Vesti Mai har solid erfaring indenfor social innovation, værdiskabelse og non-profit organisation og har samtidigt stort kendskab til arbejdet med mennesker i udsatte positioner. Med Jannies tilstedeværelse i Udsatterådet vil rådet blive styrket yderligere og få et indblik i mange menneskers problematikker, da Recovery Bulls er et tilbud for alle udsatte uanset baggrund.

Forvaltningen vurderer, at der med Jannie Vesti Mais fortsatte virke i Udsatterådet vil blive sikret en fortsat bred viden om udsatteområdet.

Annonce

Brødtekst

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.