Varde

Købmand om sur smiley for forkert holdbarhedsmærkning: Det er fair nok

Kontrolbesøget fandt sted i begyndelsen af oktober.
Købmanden i Ansager erfarer, at Fødevarestyrelsen har fokus på varer, der har overskredet bedst før-datoen. Derfor har han indkasseret en sur smiley og en bøde.
Annonce

Ansager: Datoen med "bedst før" var overskredet på en række varer, da Fødevarestyrelsen var på kontrolbesøg i butikken "Min Købmand" i Ansager. Det skete den 4. oktober.

Derfor tildeles butikken nu en sur smiley og et bødeforlæg på 5000 kroner.

Købmand Karl Jørn Sørensen oplyser, at Fødevarestyrelsen fortalte, at der netop var fokus på holdbarhedsangivelser, da der var kontrolbesøg.

Fødevarestyrelsen fandt en række varer, hvor "bedst før" var overskredet, men ikke varer, hvor "sidste anvendelsesdato" er overskredet.

Det er væsentlig forskel på de to holdbarhedsangivelser. I tilfældet i Ansager må samtlige varer nemlig sælges, såfremt de mærkes. Men forbrugerne skal have at vide, at "bedst før" er overskredet.

- Jeg synes, at det er fair nok, siger Karl Jørn Sørensen om sanktionen.

Eksempler på overskridelser

  • Her er eksempler fra kontrolrapporten:
  • Fire Nan modermælkserstatning fra Nestlé. Bedst før 07-2019.
  • To frugtpålæg fra Castur. Bedst før 5/07-2019.
  • Fem hasselnøddeflager fra Svansø. Bedst før 30/4-2019.

Vi vil ikke sælge for gamle varer

Butikken har en politik om ikke at sælge varerne - heller ikke med en legaliserende mærkning om, at bedst før-datoen er overskredet. Derfor lægger Karl Jørn Sørensen ikke skjul på, at Fødevarestyrelsen ikke burde kunne finde varer med en overskridelse.

Derfor rettes der nu på på procedurerne i butikken i Ansager, så noget tilsvarende ikke sker igen, når Fødevarestyrelsen kommer igen på et brugerbetalt, opfølgende kontrolbesøg. Her vil Min Købmand i Ansager selvfølgelig forsøge at tilbagevinde sin glade smiley, oplyser Karl Jørn Sørensen.

Det er almindelig procedure, at en sur smiley følges op med et brugerbetalt kontrolbesøg.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.