112

Kvinde sigtes for underslæb: Svømmeklubbens kasse var tom

Sagen om underslæb i Svømmeklubben Plask er overgivet til anklagemyndigheden, men det er endnu for tidligt at sige, hvornår den 57-årige kvinde skal for retten. Nu skal der først udfærdiges et anklageskrift. Arkivfoto: Mads Nissen
Syd- og Sønderjyllands Politi har afsluttet efterforskningen af sagen om Tinglev-svømmeklubs forsvundne formue. 57-årig kvinde er sigtet for underslæb.

Tinglev: I den nu lukkede Tinglev-svømmeklub Plasks vedtægter står der, at formuen skal fordeles til andet ungdomsarbejde i byen.

Problemet var bare, at da de tre tilbageværende bestyrelsesmedlemmer i maj skulle til at fordele pengene, var der ingen.

Talsmand Hans Peter Hansen kunne fortælle, at pengene var forsvundet i løbet af de seks måneder, der var gået forud, hvor arbejdet i bestyrelsen havde ligget stort set stille.

- Vi har meldt sagen til politiet, og anmeldelsen lyder på bedrageri. Det er det, jeg kalder det. Om det så er underslæb, bedrageri eller tyveri, må politiet finde ud af, lød det dengang fra Hans Peter Hansen.

Annonce

Hvad er underslæb?

  • Underslæb er, når en person tilegner sig andres formuegenstande eller midler, som er i den pågældendes varetægt.
  • Forskellen på tyveri og underslæb er, at personer, der gør sig skyldige i underslæb, allerede har genstanden i sin varetægt. Som klassisk eksempel kan nævnes en kasserer, der tager penge af kassen. Kilde: hviidadvokater.dk

"Et større beløb"

Preben Westh, vicepolitiinspektør ved Syd- og Sønderjyllands Politi Områdecenter Syd, kunne i maj bekræfte, at der var modtaget en anmeldelse, og han kan nu fortælle, at sagen er færdigefterforsket.

- Vi har sigtet en kvinde på 57 år for underslæb for et større beløb, og sagen ligger nu til vurdering ved anklagemyndigheden med henblik på udfærdigelse af anklageskrift, oplyser han med en tilføjelse om, at "politiet har på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer".

Beløbet, den 57-årige kvinde er sigtet for, ønsker han ikke at oplyse, men det har været kendt, at svømmeklubben havde en sund økonomi, så der er tale om et sekscifret beløb.

Svømmeklubben Plask blev nedlagt i efteråret sidste år, da det ikke lykkedes at skaffe frivillige til at få gang i klubben igen, efter Tinglev Svømmehal havde været lukket et halvt år på grund af en omfattende renovering.

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.