112

Kvinde tæt på blackout: Fik kokain og amfetamin i drink på diskotek

Smid drinken ud, hvis du er i tvivl, lyder rådet fra politiet. Modelfoto: Jeppe Michael Jensen/Ritzau Scanpix
Svimmel og med kvalme måtte 38-årig kvinde forlade diskotek i Skolegade. Urinprøve dagen efter viste spor af tre narkotiske stoffer. Sagen er nu meldt til politiet

Esbjerg: En 38-årig kvinde var tæt på et blackout, da hun natten mellem lørdag og søndag på et diskotek i Esbjergs værtshusgade, Skolegade, pludselig fik det "ekstremt dårligt".

Kvinden blev svimmel, omtåget og fik kvalme. Da hun begyndte at vakle og blive usikker på benene, tog hun fat i en veninde og bad om at komme hjem.

Kvinden blev kørt i taxa hjem og lagt i seng. Men da hun vågnede søndag, var hun stadig døsig, og ved 19-tiden gik hun til lægevagten.

Her viste en urinprøve spor efter kokain, amfetamin og MDMA. Alle kraftigt opstemmende stoffer.

Kvinden blev vejledt til at drikke en masse vand, og hun har nu meldt den voldsomme episode til politiet.

- Kvinden mener, at nogen har puttet narkotika i hendes drink, fortæller politikommissær Henrik Berg, lokalpolitiet i Esbjerg.

Den 38-årige kvinde har fortalt, at hun aldrig har taget narko.

Kvinden var på diskoteket fra klokken cirka 01 til 06 søndag morgen.

Umiddelbart kan politiet ikke foretage sig noget i sagen, da der ikke er mistanke om, hvem der kan være gerningsmanden.

Finder man en gerningsmand kan han sigtes for at bringe en persons liv i fare, ligesom det er ulovligt at være i besiddelse af de tre narkotiske stoffer, som lægeundersøgelsen afslørede. Rådet fra politiet er, at man ikke skal lade sin drink ude af syne på diskotek eller værtshus Hvis man har mistanke om, at der er puttet noget ukendt i en drink, skal man kassere den.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.