Aabenraa

Levede livet til fulde: Jes Peter fik brugt alle klip i kortet

Kørelærer Jes Peter Christensen med sin uundværlige cigar. foto: privat
Flere generationer af sønderjyder i Aabenraa og Tønder har taget kørekort hos Jes Peter Christensen, som endda nåede at blive kongelig hof-kørelærer. Fuld af idéer og virketrang satte han skub i udviklingen af branchen til det, den er i dag.
Annonce

Ravsted: Det kostede to franske hotdogs at snitte "hajtænderne" i et venstresving. Jes Peter Christensen var kendt for at drive lidt gæk med håbefulde unge aspiranter, der tog kørekort hos ham.

Dem var der mange af. Faktisk stiftede flere generationer af sønderjyder fra Aabenraa og Tønder bekendtskab med den strenge, omend ganske underholdende kørelærer, der holdt et vågent øje med trafikken fra passagersædet, mens han pulsede på sin cigar.

I slutningen af september sov han stille ind i en alder af 86 år efter at have lidt af Parkinsons de sidste år.

Jes Peter Christensen var født i Korup ved Ravsted som eneste søn af en landmand. Helt efter traditionen var det også planen, at han efter endt uddannelse på Gråsten Landbrugsskole skulle overtage familiens gård.

- Han blev også færdig, men da han kom hjem, meddelte han sin far, vores bedstefar, at han ikke ville være landmand. Og i øvrigt var han allerede begyndt på en uddannelse som kørelærer. Det faldt bestemt ikke i god jord. Men hans far accepterede sønnens afgørelse. Og vores far hjalp da efterfølgende også på gården og i høsten, fortæller datteren Anne Birgitte Christensen, der voksede op i familien sammen med søstrene Helle og Annette.

Hendes forældre mødtes ved en ungdomsfest i Hjordkær ved fælles bekendte, hvor Jes Peter fik et godt øje til Ane Kristine.

De to blev gift i juni 1963, og i 1964 flyttede parret ind i et nyt hus i Ravsted.

Jes Peter Christensen var med til at stifte Aabenraa Kørelærerforening og var i mange år dens formand. Han nåede også at fejre foreningens 50 års jubilæum. Det fik han Ugens Buket for i april 1999. Han stoppede som selvstændig kørelærer i 2003, men hjalp i flere år efter sine kolleger. arkivfoto: Leif Bruun

Teori i hjemmet

I de første år havde Jes Peter Christensen teorilokale hjemme i privaten, hvor den store tavle med skiltene var hængt op, og hvor elever fra Aabenraa og Tønder blev hørt i færdselsreglerne.

Senere kom en assistent til, inden Jes Peter Christensen etablerede sig i Aabenraa og her var med til at stifte Aabenraa Trafikskole.

- Kørelærerforeningen og Aabenraa Trafikskole var virkelig hans hjertebørn, omend alt, hvad vores far beskæftigede sig med, blev gjort helhjertet. Om det så var Korup og Knivsig Jagtforening, hvor han var formand og senere æresmedlem, som ophavsmand til Ravsted Friluftsbad, som medlem af Håndværkerforeningen eller Lions Club Tinglev og i Røde Kors, hvor han også var aktiv. Men kørelærerforeningen og Aabenraa Trafikskole tog virkelig meget af hans tid. I det hele taget var hans liv som et kludetæppe med alle de ting, han var involveret i. Man kan virkelig sige, at han havde levet sit liv til fulde - nu var der ikke flere klip tilbage på kortet. Alligevel følte vi altid, at vi havde en far, der var der for os, fortæller Annette.

Når Jes Peter Christensen involverede sig, så gjorde han det fuldt ud. Og trofast. Det gjaldt også venskaber.

- Han havde jo soldaterkammerater fra Jysk Dragonregiment, som han holdt kontakten med hele livet - lige til det sidste, fortæller døtrene.

Et liv efter klokken

De husker en glad og tryg barndom, og især hvor maden stod på bordet præcis kl. 12.15 og kl. 18.15 - hverken før eller efter.

- Vi har altid levet efter klokken. Der var faste spisetider, og min far kørte hver dag fra Aabenraa til Ravsted for at sætte sig til bordet, spise og så tage af sted igen. Det samme skete så til aftensmad, blot med den forskel, at vores far så tog afsted til et møde i én af de mange foreninger, han var medlem af, fortæller Anne Birgitte Christensen.

Døtrene mindes et hjem præget af åbenhed og gæstfrihed.

- Vi har haft høj og lav omkring køkkenbordet. Vores far kunne snakke med alle - han skelnede ikke. Det er da noget, vi har fået med hjemmefra. Vi blev også slæbt med til mange ting - maleriudstillinger især. Far interesserede sig for malerier. Ikke nødvendigvis kunst - bare malerier, både abstrakt eller motiver fra naturen. Vi kunne næsten ikke se tapetet derhjemme for bare billeder. Senere blev det så antikviteter, som han gik op i, fortæller Annette.

Teori-undervisningen foregik hjemme hos Jes Peter Christensen med pegepind og tavle. Jes Peter Christensen var med til at forandre branchen med det såkaldte "Aabenraa-system", hvor teori-undervisningen fremover foregik ved hjælp af dias-show. Billederne var byens kørelærer selv ude at tage. foto: privat

To regler

Der var to regler, som pigerne skulle overholde.

- Vi måtte ikke køre med fulde folk, når vi skulle have en transport hjem fra byen. Hvis der endelig skulle blive behov for en kørelejlighed hjem hen på natten, så kunne vi altid ringe efter vores far. Det andet forbud var, at vi ikke måtte gøre den grønne Puch Maxi ulovlig, så den kørte hurtigere.

Det var regler, der var til at overholde. De blev i hvert fald respekteret. Og jo færre regler i hjemmet, desto bedre kunne Jes Peter Christensen koncentrere sig om sine mange gøremål, der på mange måder var nyskabende.

Ét af dem var således Køreteknisk Anlæg i Rødekro, som Jes Peter Christensen tog initiativ til. Et anlæg, hvor vordende bilister kunne træne, inden de blev sluppet ud i den virkelige trafik. Og sammen med kollegerne i Aabenraa Kørelærerforening var han ophavsmand til det såkaldte "Aabenraa-system". Teori-undervisningen foregik indtil da med statiske tavler og en lang pegepind.

Men Aabenraa Kørelærerforening var den første, der indførte teoriundervisning ved hjælp af lysbilleder, der illustrerede de mange færdselssituationer, man som bilist kunne komme ud for.

- Hele flokken af kørelærerne brugte adskillige lørdage på at tage billeder til diasshowet. Sommetider blev byen spærret af for at man kunne få optagelserne i kassen. På ét af billederne figurerer vores far som trafikoffer - indsmurt i ketchup, fortæller Anne Birgitte Christensen, der selv er tidligere kørelærer i Aabenraa.

Jes Peter Christense er vel også en af landets ganske få kørelærer, der med fuld ret kan kalde sig kongelig hof-kørelærer.

- For han har kørt med medlemmer af den kongelige familie på Køreteknisk Anlæg i Rødekro - blandt andet prinsesse Benedikte, prins Henrik, prins Richard og prins Joachim. Og så har han givet køreundervisning til kronprins Paul af Grækenland, den ældste søn af Konstantin og Anne-Marie, der på det tidspunkt boede i London. Kronprins Paul var hjemme på sommerophold hos sin mormor, dronning Ingrid, i Gråsten og havde ønsket at tage kørekort i Danmark. Den første del havde han allerede taget i England, han manglede bare den afsluttende køreprøve. Det kom der lidt sjov ud af - for vores far talte ikke engelsk, og kronprinsen talte ikke dansk. Begivenheden gav da også anledning til et ret morsomt indslag i Ravsted Revyen det år, husker Anne Birgitte Christensen.

Jes Peter Christensen var godt klar over, at sygdommen ville få overtaget før eller senere.

- Jeg har fået mit kryds i den store bog, lød hans bemærkning, forstået på den måde, at der var sat et slut-tidspunkt.

- Så han var forberedt, forklarer Anne Birgitte Christensen.

Jes Peter Christensen efterlader sin hustru, Ane Kristine, sine tre døtre samt børnebørn.

Jes Peter Christensen (t.h.) var kørelærer for den græske kronprins Paul, der under et besøg i Gråssten hos sin mormor, dronning Ingrid, tog kørekort. Selve prøven tog bilinspektør N. E. Nielsen sig af. Udklip af Fredagsposten
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.