Kolding

Med sandsække og pumper: 25 brandfolk stoppede store mængder regnvand i at strømme ned i et boligområde

TrekantBrand havde en travl aften og nat. Største operation i Kolding foregik ved Smedebakken i Vonsild, hvor 25 brandfolk var sving for at forhindre store mængder regnvand i at strømme ned i et boligområdet. Billedet her er fra en tidligere oversvømmelse. Arkivfoto: Ludvig Dittmann
Operationschef Casper Christensen fra TrekantBrand fortæller, at brandfolk lørdag formiddag stadig pumper regnvand væk på Drejensvej i Kolding.
Annonce

Kolding: I aftes og i nat havde TrekantBrand travlt på grund af det voldsomme regnvejr.

- Vi havde 40 udkald i hele vores område med alt fra vand på vejbanerne til oversvømmede huse. I Kolding havde vi en stor indsats i Vonsild. Ved Smedebakken havde vil omkring 25 brandfolk ude. De lagde sandsække og afledte regnvand, der strømmede hen over en vej og var på vej ned i et boligområde, fortæller Casper Christensen, der er operationschef i TrekantBrand.

Med sandsækkene omdirigerede brandfolkene vandet.

- De pumpede også noget af vandet væk, så det ikke nåede boligerne. Jeg har ikke overblik over, man der er sluppet helt uden skader på husene, men vi nåede af aflede rigtig meget vand, forklarer han.

Lørdag formiddag var status, at TrekantBrand kun havde én enkelt enhed i gang i Kolding Kommune. De brandfolk pumpede vand væk fra vejbanen på Drejensvej.

Vand i kælderen

TrekantBrand får stadig mange henvendelser fra folk, der har fået vand i kælderen.

- Til dem må vi sige, at de skal kontakte deres forsikringsselskab og så få hjælp via et skadesservicefirma. Vi rykker ud til akutte ting, og hvis vi kan redde huse ved at standse vandet, siger operationschefen.

Han opfordrer alle til at tjekke deres bolig for at se, om der er noget, de kan gøre for at forebygge vandskader, hvis regnen skulle forsætte.

- Det handler om praktiske ting som at få lukket af, så vandet ikke kan trænge ind gennem døre og i kældre. Det er også en god idé at fjerne blade fra udvendige afløb, det kan også forebygge problemer med regnvand.

Casper Christensen forklarer, at jorden for øjeblikket er mættet af vand.

- Når det så regner kraftig, så er der en stor del af vandet, der løber oven på jorden, og det giver udfordringerne, siger han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.