Sønderborg

Menighedsråd i dilemma: Ulovligt at lade skov stå og ulovligt at lade den fælde

Marianne Tychsen og Anna Magdalena Petersen fra Broager Menighedsråd viser rundt i skoven, der ligger nordvest for Broager Kirke. Foto: Claus Thorsted
I mere end 50 år har en lille skov ved Broager Kirke vokset, hvor udsigten er fredet. Siden er den blevet registreret som fredskov og hermed ulovlig at fælde.
Annonce

Broager: Broager Kirke skal være synlig i landskabet. Hvor end man står nord, syd eller vest for kirken, skal der være uhindret udsyn til kirken.

Det fastslår en fredning, som blev gennemført allerede i 1940.

Alligevel vokser der i dag meterhøje træer i en lille skov på et areal nordvest for kirken. Det nuværende menighedsråd har længe vist, at det ikke harmonerer med fredningen for området, hvis tekst er klokkeklar.

Arealet er må ikke indeholde ”høj Beplantning og andre Foranstaltninger, der kan virke skæmmende overfor Omgivelserne eller hindrende for Udsigten til Broager Kirke”, som der står i den fredningsdeklaration, som det daværende menighedsråd underskrev 22. august 1940.

- Men en gang i 1960-erne er området blevet beplantet. Vi ved ikke hvornår og hvorfor, fortæller Marianne Tychsen, nuværende sekretær i Broager Kirkes menighedsråd.

Derfor står menighedsrådet nu med et dilemma:

- Ja, enten skal vi søge om lov til at fælde skoven, eller også skal vi søge dispensation for fredningen for at få skoven gjort lovlig, forklarer Marianne Tychsen.

Problemet er nemlig, at når offentlige myndigheder planter eller erhverver skov, bliver skoven ifølge skovloven til fredskov. Og sådan en må man ikke bare fælde.

Det kommer ikke en afstemning, hvor man kan stemme ja eller nej til fældning af skoven. Men vi vil alligevel gerne høre alle argumenter for eller imod

Marianne Tychsen, Broager Kirkes menighedsråd

Bruges til gåture

Skoven ligger mellem Brovej og mindehøjen med sten for 190 faldne i første verdenskrig, der ligger vest for Broager Kirke.

Træerne er årsagen til, at man ikke kan se Broager Kirke fra det sidste stykke af landevejen nord om Broager, når man kommer kørende fra Egernsund mod Sønderborg.

Oprindelig blev der plantet nåletræer. De fleste væltede i en storm, hvorefter de blev erstattet af løvtræer. Skoven fremstår i dag rig på forskellige løvarter med brombær i bunden. Den gennemskæres af flere stier, som især benyttes af hundeluftere.

- Mange er glade for skoven, mener Anna Magdalene Petersen, menighedsrådets kontaktperson. Personligt ønsker hun også, at den bevares, selv om menighedsrådet i dag bruger omkring 80.000 kroner årligt på at holde den.

- Det er jo i tråd med tiden. Og hvis den fældes, skal vi alligevel til at holde græsset, siger hun.

Ingen afstemning

Marianne Tychsen understreger, at menighedsrådet endnu ikke har lagt sig fast på en beslutning, men ønsker at høre, hvad borgerne i Broager mener. Derfor indkalder rådet til møde i Sognegården onsdag 6. november, hvor enhver bosat i sognet er velkommen til give sin mening til kende.

- Det kommer ikke en afstemning, hvor man kan stemme ja eller nej til fældning af skoven. Men vi vil alligevel gerne høre alle argumenter for eller imod, forklarer Marianne Tychsen.

Argumenterne kan menighedsrådet bruge, hvis rådet beslutter at kæmpe for skovens bevarelse. Det er nemlig ikke op til menighedsrådet at træffe den endelige afgørelse. I sidste instans beslutter fredningsmyndighederne, om der kan gives dispensation for en ellers klokkeklare fredning, mens miljøstyrelsen skal give tilladelse til at fælde fredskov.

14.750 kvadratmeter af skoven er registreret som fredskov. Andre 3.500 kvadratmeter fordelt på to smalle striber mod syd og øst er ikke fredskov.

Skoven, som grænser op til mindehøjen, er plantet på et areal, der skal holdes fri for beplantning. Formålet er, at udsigten til kirken, der "hævner sig stolt og frit over Egnen", kan forblive uhindret, som der står i fredningen fra 1940. Foto: Claus Thorsted
Marianne Tychsen og det øvrige menighedsråd har kendt til paradokset med lovgivningen gennem længere tid, men mener, at der nu gøres noget. Foto: Claus Thorsted
Set fra højdepunktet Smøl Vold er der stadig udsigt til Broager Kirke. Skoven er det grønne bælte til højre i billedet. Foto: Claus Thorsted
Menighedsrådet bruger hvert år omkring 80.000 kr. på at holde stierne til glæde for de mange, der går tur i skoven. Foto: Claus Thorsted
Det er udsigten her, fredningen fra 1940 skulle bevare. Nu er den gemt bag træer for trafikanter, der kommer kørende fra Egernsund mod Sønderborg. Foto: Claus Thorsted
Skoven rummer flere stier, som benyttes især af folk, der lufter hund. Her er indgangen fra det sydvestlige hjørne ud mod Solskrænten. Foto: Claus Thorsted
Det vides ikke præcis, hvornår de første træer er plantet. Dele af skoven er i hvert fald 50 år gammel. Foto: Claus Thorsted
I begyndelse voksede her gran, senere er flere slags løvtræer. især eg, plantet. Foto: Claus Thorsted
Et kig ind i den ulovlige skov ved Broager Kirke. Foto: Claus Thorsted
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.