Sydjylland

Ny forening for vognmænd går i krig mod 3F-monopol: Det er en slags diktatur

Landsforening Dansk Godstransport har ifølge Frede Matzen modtaget stor opbakning fra både vognmænd og chauffører siden fredag, hvor foreningen blev grundlagt. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Vognmænd og chauffører vil tage kampen op mod 3F, som de føler kommer til at få overenskomstmonopol på transportområdet, hvis ikke der råbes op nu.

Transport: Ny brancheforening for chauffører og vognmænd tager kampen op mod 3F og vil kæmpe for en reel foreningsfrihed. Sidste uge blev Landsforening Dansk Godstransport (DGT) grundlagt med Frede Matzen fra Ribe som formand.

Den nye forening vil arbejde for, at de fem overenskomster, som Trafikstyrelsen har vedtaget som gældende på transportområdet, får lige værdi.

Foreningen er utilfreds med, at Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), som 3F hører under, i august foreslog, at 3F's overenskomst på transportområdet ophøjes til lov.

Frede Matzen føler, at 3F dermed får monopol på overenskomsten gældende for transportområdet, hvis lovforslaget går igennem.

- Det er en slags diktatur. De muligheder for overenskomster, vi har kæmpet for gennem årene, vil lige pludselig blive detroniseret, siger Frede Matzen.

I et skriftligt svar til JydskeVestkysten skriver Flemming Overgaard, næstformand for Transportgruppen i 3F, at der ikke er tale om monopol:

- Der er tale om, at retstilstanden i forhold til en over 40 år gammel regel, om hvilket aflønningsniveau der skal følges, genoprettes, når der søges godskørselstilladelse, uddyber Flemming Overgaard.

Annonce

Trafikstyrelsens fem godkendte overenskomster

Hvis en vognmand vil have en vognmandstilladelse, skal han følge kravene om kollektiv overenskomst. Der er ikke krav om, at virksomheden skal være medlem af en arbejdsgiverforening, og heller ikke krav om, at chaufførerne skal være medlem af en fagforening. Men chaufførernes løn og ansættelsesvilkår skal følge en kollektiv overenskomst for chauffører.

På godskørselsområdet findes i alt fem overenskomster, som er godkendt af Trafikstyrelsen:

  • Dansk Transport og Logistik (DTL-A) og 3F Transportgruppen 17-20.
  • DI/Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik (ATL) og 3F Transportgruppen.
  • DI og 3F Transportgruppen for lagerarbejdere, chauffører og havnearbejdere.
  • ITD Arbejdsgiverforening og Kristelig Fagbevægelse.
  • Kristelig Arbejdsgiverforening og Det Faglige Hus.

Det handler ikke om penge

Overenskomsten, som 3F har, tager udgangspunkt i en højere minimumsløn, men Frede Matzen, der selv er vognmand, understreger, at det ikke handler om pengene.

- Vi har lavet masser af lønberegninger, der viser, at 3F's overenskomst ikke er dyrere for vognmanden. Det her handler om den reelle foreningsfrihed og ikke kroner og øre, siger Frede Matzen.

Næstformand i 3F's Transportgruppe Flemming Overgaard mener, at der i stedet skal være et lige forhandlingsrum mellem chauffør og arbejdsgiver.

- Der er brug for regler, der sikrer fair transport, lige lønninger og ordentlige arbejdsvilkår. Uden regler, er det lønnen, der bliver konkurrenceparametret, og det rammer vores medlemmer, som arbejder under en overenskomst, siger Flemming Overgaard.

Ifølge Frede Matzen er der ikke brug for disse regler til at sikre ordentlige arbejdsvilkår.

- Hvis ikke vognmændene behandler deres chauffører ordentligt, så har de ingen chauffører længere. Der er ingen i Danmark, der vil finde sig i at arbejde under dårlige arbejdsvilkår. Vi behøver ikke 3F til at fortælle os, hvad vi skal gøre, siger Frede Matzen.

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.