Varde

Hotelprojekt er slået tilbage til start: - Tårerne render ned ad kinderne på mig

For Mariane Nygaard Holm fra Blåvand er det en kæmpe sejr, at Planklagenævnet har underkendt Varde Kommunes lokalplan for Hafnia-grunden. Arkivfoto: Chresten Bergh
Varde Kommune lider et eklatant nederlag i Planklagenævnet, der underkender kommunens lokalplan for Hafnia-grunden.

Blåvand: Det stormombruste kystprojekt på Hafnia-grunden i Blåvand er slået tilbage til start. Det er et af de ti kystprojekter, som et bredt flertal i Folketinget i 2015 gav dispensation til.

Planklagenævnet har underkendt Varde Kommunes lokalplan for et muligt og meget upopulært hotelprojekt på grunden, der siden 1968 har været ejet af staten.

I sin afgørelse skriver Planklagenævnet, at der skal foretages yderligere undersøgelse af forekomsten af markfirben og strandtudser, ligesom der skal gøres rede for erstatningsnatur.

Det var 20 borgere, der i 2018 klagede over kommunens miljøvurdering, som omhandler både Hafnia-grunden og Det Blå Plateau ved Hvidbjerg Strand.

I spidsen for protesterne står Mariane Nygaard Holm fra Blåvand, som også var med til at indsamle 2.928 underskrifter mod hotelprojektet.

- Tårerne render ned ad kinderne på mig. Det er fedt. Yes, jubii, og hele kroppen ryster af glæde, siger Mariane Nygaard Holm.

Men selv om Varde Kommune lider et eklatant nederlag, så tør hun endnu ikke tage den endelige sejr for givet.

- Kan de nå at lave en ny lokalplan, når nu dispensationen er forlænget med to år? spørger Marianne Nygaard Holm.

Den nye regering vil forlænge dispensationen for et hotelprojekt til november 2022. Dispensationen er fra den gældende planlov, der normalt ville betyde, at projektet ville være ulovligt.

Annonce

Hafniagrunden

  • I november 2015 vedtog et bredt flertal i Folketinget de ti kystprojekter, der fik en dispensation fra den normale kystbeskyttelse. Dispensationen varer i fem år.
  • Venstre og Dansk Folkeparti i Varde Byråd vedtog den 6. februar 2018 kommuneplantillægget og lokalplanen for Hafnia-grunden og Det Blå Plateau.
  • Den 5. april 2018 klagede 19 borgere over plangrundlaget til Planklagenævnet.
  • Den 8. oktober 2019 giver Planklagenævnet borgerne medhold, hvorfor Planklagenævnet ophæver den nuværende lokalplan.

Borgmester Erik Buhl (V) tager afgørelsen til efterretning. Han har kun skimmet den 22 sider lange afgørelse fra Planklagenævnet, der grundlæggende dumper Varde Kommunes miljøvurdering med hensyn til både markfirben og strandtudsen.

To såkaldte bilag IV-arter, som nyder særlig beskyttelse og som findes i klithedelandskabet ved Blåvand. Og ifølge EU's habitatdirektiv så kan et planforslag slet ikke gennemføres, hvis det beskadiger eller ødelægger markfirbenets eller strandtudsen yngle- og rasteområde.

- Det bliver først efter efterårsferien, at vi tager stilling til sagen, siger Erik Buhl.

Stilling til om sagen droppes, eller om Varde Byråd skal forsøge at få vedtaget en ny lokalplan for hotelprojektet på Hafnia-grunden.

Et større opbud af utilfredse borgere mødte op, da borgmester Erik Buhl modtog 2.700 underskrifter mod hotelbyggeriet på Hafnia-grunden i Blåvand. Arkivfoto: Chresten Bergh
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.