Sønderborg

Efter obduktion af 58-årig: Nu efterlyser politiet en grålig SUV

Et stort opbud af politi prægede ulykkesstedet tirsdag formiddag i Norgborg. Foto: Local Eyes
Manden, der blev trafikdræbt i Nordborg, blev formodentlig ramt af et sidespejl. Politiet søger efter føreren af bilen. Han beskrives som 25-30 år gammel.

Nordborg: Den 58-årige mand fra Nordborg-området, der tirsdag klokken 10.24 blev fundet død på Ringvej i Nordborg, blev ramt af en bil.

Det har en obduktion af manden vist. Den 58-årige er formodentlig blevet ramt af bilens sidespejl.

Slaget har givet den 58-årige hovedskader, som han er død af i løbet af meget kort tid.

Den bil, der har ramt manden beskrives om en grålig ældre SUV-lignende bil på størrelse med en Suzuki Grand Vitara. Den blev ført af en yngre mand, formodentlig mellem 25 og 30 år gammel, lys i huden og muligvis iført en hvid T-shirt.

Syd- og Sønderjyllands Politi vil gerne i kontakt med alle, der mener at vide, hvor bilen er eller hvem, føreren kan være.

Hvis man samme dag har set en lignende bil i området, vil vi også gerne høre om det. Man kan ringe på telefon 114 til politiets servicecenter.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.