112

Politiet søger vidner: Stjålne landbrugsmaskiner kørte i optog

Syd- og Sønderjyllands Politi leder efter flere traktorer og en gummiged efter tyverier i weekenden. Arkivfoto: Michael Bager
Et vidneudsagn og overvågningsbilleder har givet Syd- og Sønderjyllands Politi en styrket mistanke om, at der er forbindelse mellem flere tyverier af landbrugs- og entreprenørmaskiner over weekenden.

FRIFELT/NORMSTED: Syd- og Sønderjyllands Politi hører gerne fra de morgenfriske i Frifelt og omegn, som måtte have bemærket noget mistænkeligt søndag morgen. Baggrunden er, at man har fået overvågningsbilleder, som kan kæde tyveriet af en gummiged i en grusgrav sammen med to og måske tre andre tyverier i løbet af weekenden.

Derudover har et vidne set den John Deere, som også søndag morgen blev stjålet fra en lade i Emmerlev. Vidnet har søndag morgen set denne traktor og en anden traktor køre ad Algade i Frifelt - og spændt efter den anden traktor var en halmvogn lig den, der blev meldt stjålet i Gærup søndag.

Den stjålne John Deere havde på tyveritidspunktet nummerpladen UK 997. Men ingen har endnu anmeldt et tyveri af den anden traktor, som formentlig er en New Holland, forklarer Per Michael Knudsen fra lokalpolitiet i Tønder:

- Søndag morgen klokken 06.22 er der et vidne, som ser John Deeren køre forbi Algade i Frifelt. Lige efter kørte en blå traktor, som formentlig er en New Holland, med den pågældende halmvogn. Men vi har ingen anmeldelser fået omkring et tyveri af en New Holland, forklarer han.

Annonce

Endnu en maskine stjålet

De to traktorer skal have fortsat til en grusgrav i Normsted mellem Frifelt og Brøns. I hvert fald oplyser Per Michael Knudsen, at man på videoovervågningen i grusgraven kunne se traktoren med halmvognen køre ind klokken 07.22:

- Traktoren med vognen blev fanget af kameraerne. Fra grusgraven er der blevet stjålet en gul Liebherr gummiged. Der er tale om en Liebherr L550 Hi-lift fra 2010, forklarer han.

Gummigeden, der repræsenterer en værdi på 400-500.000 kroner, kørte fra stedet, hvorfra der i samme ombæring også blev stjålet 400 liter diesel.

Men ingen personer blev filmet i forbindelse med tyveriet i grusgraven, og derfor leder Syd- og Sønderjyllands Politi efter flere vidner til tyverierne:

- Vores tanke er, at hele det her optog med én eller måske begge traktorer og en gummiged kan have kommet kørende søndag morgen eller formiddag. Så hvis nogen eventuelt har bidt mærke i det, eller endnu bedre set én eller flere af maskinerne køre ind i en gårdsplads et sted, så hører vi gerne om det på 114, afrunder Per Michael Knudsen.

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.