Esbjerg

Så kan der indstilles til Byens Bedste

Også i år bliver Anders Breinholt konferencier ved Byens Bedstes awardshow i Musikhuset Esbjerg. Arkivfoto: André Thorup
Igen i år står JydskeVestkysten bag Byens Bedste, der kårer de bedste inden for en lang række kategorier som shopping til ham og hende eller caféer, og nu er det muligt at indstille lige netop din favorit.

Esbjerg: I 2018 blev det en ubetinget succes, og derfor er sejlene sat til, at Byens Bedste også i 2019 bliver et hit, men før, det hele kulminerer med et awardshow i Musikhuset Esbjerg til oktober, kan du være med til at påvirke, hvem der i sidste ende kan stemmes på.

Det er nemlig nu blevet tid til at indstille netop din favorit, som Byens Bedstes jury skal udvælge finalisterne fra.

Der kan indstilles i følgende kategorier: 1. Frisør, 2. Shopping til ham, 3. Shopping til hende, 4. Restaurant og cafébesøg, 5. Fredagsbar, 6. Take away, 7. Kulturoplevelse, 8. Inspiration til hjemmet, 9. Foreningslivet, 10. Håndværker og 11. Genbrug og Loppefund.

Annonce

Byens Bedste

Byens Bedste er arrangeret af JydskeVestkysten. Processen er nu i gang, og der kan indstilles kandidater frem til 5, september. Det sker på www.jv.dk/byensbedste.

31. oktober holdes det stort awardshow i Musikhuset Esbjerg, hvor vinderne i de 11 kategorier afsløres.

Shopping er mange ting

Nogle af kategorierne er populære gengangere fra 2018, mens andre er kommet til.

To af de helt store kategorier, nemlig shopping til ham og hende, ventes igen i år at få rigtig mange indstillinger med sig, men i modsætning til sidste år er det vigtigt at pointere, at netop disse kategorier er meget brede.

Således var der en tendens til at tolke ordet "shopping" ret snævert som tøj eller mode, men rent faktisk er shopping til både ham og hende meget bredere.

Således kan shopping til ham lige så vel som tøj eller mode være hi-fi-anlæg, skruemaskiner eller aftershave-creme, ligesom shopping til hende også kan være biler, planter til haven eller bodylotion. Med andre ord er begge kategorier meget brede.

Jury skal udvælge

Du kan indstille i de 11 forskellige kategorier frem til 5. september, og det sker på www.jv.dk/byensbedste, og på den måde kan du måske være med til at finde den eller de endelige vindere.

Efter, at indstillingsfristen udløber den 5. september, træder en til lejligheden sammensat jury sammen og udvælger de finalister, som der så kan stemmes på helt op til det store awardshow, hvor vinderne afsløres i Musikhuset Esbjerg.

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.