Sønderborg

Sognehus i Rinkenæs: Det mener konsulenterne om planerne

Sognehuset vil blive placeret mellem kapellet og den nuværende toiletbygning. Den store bøg ud for kirkeskibet må lade livet, for dens rødder vil blive ødelagt af det kommende sognehus. I stedet vil der blive plantet en eg. Arkivfoto: Birthe Juul Mathiasen
Udsigten over marken til fjorden forbliver uændret. Men et stort bøgetræ må væk, og vinduer i østgavlen er for dominante

Rinkenæs: Forslaget til sognehus ved Rinkenæs Korskirke vil ikke sjæle udsigten, mener Per Kristian Madsen, museumsinspektør på Nationalmuseet.

I sin vurdering af projektet pointerer han, at forslaget tilgodeser udsigten fra landevejen gennem Rinkenæs ned over marker til kirken.

”Kirken er i tiden efter Genforeningen lagt der for at dominerede udsigten både fra nord og ikke mindst fra syd, og det vil den blive ved med”, noterer Per Kristian Madsen, som også mener, at det nye sognehus vil indgå i det samlede helhedsbillede af kirkeanlægget.

Nationalmuseet har dog foreslået andre udformninger af sognehusets vinduer i østgavlen, hvis udseende efter Per Kristian Madsens mening er ”en kende for dominant”.

Den kongelige bygningsinspektør Camilla Løntoft Nybye finder, at ”med denne beliggenhed, nord for kirken, hvor der i dag ligger et kapel og en toiletbygning, vil den ny bygning have fin forbindelse til kirken, samtidigt som den vil være ganske diskret i forhold til såvel indsynet til kirken som udsynet til landskabet og fjorden”.

Annonce

Bøgetræet skal erstattes

Kirkegårdskonsulenten Anne Vium Skaarup gør opmærksom på, at det ikke kan lade sig gøre at bygge i terrænet uden, at det vil gå ud over et stort bøgetræ tæt på kirken. Enten skal placeringen af sognehuset flyttes for at skåne træets rødder, eller også skal det fældes, og i så fald foreslår kirkegårdskonsulenten, at man senere planter en eg, hvis krone giver en lettere skygge.

Menighedsrådet vælger nu at ændre den østlige facade, hvor vinduerne bliver højere, samt at lade bøgen falde:

- Det er et stort fint træ, og vi er da kede af at skulle af med det. Der går jo nogle år, før vi har et stort træ igen, siger formanden for menighedsrådet, Jette Storm.

Ændringerne i byggeriet vil ikke blive præsenteret på et sognemøde:

- Nej, der er ikke tale om væsentlige ændringer, og derfor ser vi ingen grund til at indkalde til møde, forklarer Jette Storm.

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.