Kolding

Tidligere V-medlem forlader byrådet efter blot otte dage som løsgænger

Pernille Øhlenschlæger Pedersen har i løbet af den seneste uge ombestemt sig vedrørende sin politiske fremtid. I sidste uge bebudede hun, at hun ville fortsætte som løsgænger i byrådet. Nu træder hun helt ud af byrådet. Arkivfoto: Steffen Nielsen
Byrådsmedlem Pernille Øhlenschlæger Pedersen oplyste for nylig, at hun havde meldt sig ud af Venstre for at blive løsgænger i Kolding Byråd. Nu har hun helt forladt byrådet, og dermed beholder Venstre sit absolutte flertal.

Kolding: Kolding Byråd får alligevel ikke nogen løsgænger i denne omgang, og Venstre beholder sit absolutte flertal i byrådssalen på Akseltorv.

Mandag i sidste uge offentliggjorde Venstres daværende byrådsmedlem Pernille Øhlenschlæger Pedersen ellers, at hun havde meldt sig ud af partiet, og at hun ville fortsætte i byrådet som løsgænger. Meldingen kom, efter at hun på byrådets møde den 24. september helt overraskende stemte imod sin egen gruppe og den procesplan, som i de kommende år skal føre frem mod en lukning af Kolding Erhvervshavn.

- Jeg fortryder inderligt mit ja fra sidste år. Jeg synes ikke, forarbejdet til at træffe en beslutning om at lukke erhvervshavnen er gjort godt nok, sagde hun i den forbindelse til JydskeVestkysten. Pernille Øhlenschlæger stemte i november 2018 ja til den politiske såkaldte visionsaftale om at udfase havnen.

Annonce

Familiemæssigt

Øhlenschlægers anmodning om at blive løsgænger skulle tirsdag eftermiddag have været godkendt på byrådets møde, hvor også budgettet for 2020 blev førstebehandlet. Pernille Øhlenschlæger Pedersen havde selv meldt afbud til byrådsmødet.

Men da den tidligere Venstre-kvindes sag skulle behandles i byrådssalen, kunne borgmester Jørn Pedersen (V) oplyse, at Pernille Øhlenschlæger Pedersen nu ønskede at træde helt ud af byrådet med omgående virkning. Dette ønske blev uden kommentarer godkendt af byrådet.

I stedet træder Venstres suppleant Henrik Nielsen nu ind i byrådet og sætter sig på det afgåede byrådsmedlems stol.

Overfor kommunaldirektør Thomas Boe har hun begrundet sit ønske om at sige helt farvel til byrådet med "familiemæssige årsager", hvilket "ses at være en rimelig grund til at ønske sig fritaget for medlemskab af byrådet", hedder det i kommunaldirektørens sagsfremstilling til politikerne.

Borgmester Jørn Pedersen (V) ønsker ikke at kommentere Pernille Øhlenschlægers udtræden, som betyder, at Venstres gruppe beholder 13 af byrådets 25 pladser.

Pernille Øhlenschlæger er 35 år, og hun blev valgt til Kolding Byråd for første gang ved sidste valg, hvor hun fik 369 personlige stemmer.

JydskeVestkysten har forsøgt at få en kommentar fra Pernille Øhlenschlæger Pedersen til hendes udtrædelse, men det er ikke lykkedes at komme i kontakt med hende.

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.