Annonce
Kolding

Trods modstand fra museum: Gamle bygninger rives ned for at få plads til 30 nye boliger

Det er det her område indenfor den stiplede hvide linje, der skal forvandles til et boligområde med rækkehuse. Agtrupsgårds driftsbygninger skal rives ned, mens stuehuset, som ligger lige udenfor lokaloplanområdet, får lov til at bestå. Luftfoto: Kolding Kommune
Arealerne omkring den gamle Agtrupgård skal inddrages til rækkehusbyggeri for blandt andre seniorer. Politikerne har sat arbejdet med den nødvendige lokalplan i gang. Museet på Koldinghus er ikke tilfreds med kommende nedrivning.
Annonce

Kolding: Indbyggertallet i Agtrup får en ordentlig én på skallen, når et nyt boligområde ved den gamle Agtrupgård på Stenderupvej midt i Agtrup skyder op de kommende år.

Det er lokale udviklere, som vil opføre 30 lejeboliger ved Agtrupgård, og politikerne i plan-, bolig- og miljøudvalget har netop skudt arbejdet med at lave den nødvendige lokalplan for projektet i gang.

Planen er, at der skal bygges rækkehuse ved Agtrupgård på arealet, hvor gårdens tomme driftsbygninger er placeret og på marken øst for gården. Driftsbygningerne er enten ikke bevaringsværdige eller i så dårlig stand, at by- og udviklingsforvaltningen vurderer, at bygningerne kan rives ned, selvom Museet på Koldinghus ikke kan anbefale det. Museet vurderer tværtimod, at bygningerne udgør "et meget markant kulturhistorisk og synligt samlende element i landsbyen Agtrup", hedder det i museets kommentarer til sagen.

Men i lyset af, at Kolding Kommune allerede har udstedt en nedrivningstilladelse, så anbefaler museet, at den kommende bebyggelse "arbejder på at opnå samme status som et bygningsmæssigt og historiefortællende samlingspunkt i landsbyen, som den gamle Agtrupgårds driftsbygninger havde", lyder rådet fra museet.

Ejendommens nuværende ejere, tidligere byrådskandidat for Radikale Venstre Anette Jorsal og tidligere byrådsmedlem for Socialdemokratiet Gerrit Toet, ønsker at beholde stuehuset som bolig, mens resten er solgt fra til Padkjær og Ærøbo Aps.

Sådan ser bebyggelsesplanen ud for det nye boligområde. Illustration: Bregenov Architects

Klar i juni

- Den nye lokalplan er fint i tråd med vores ønske om at sikre et varieret boligudbud med forskellige boligtyper også uden for kommunens største byer. Der er lagt op til et projekt med gode rammer for fællesskab, så det passer godt til Agtrup-området, hvor der er et meget attraktivt og engageret lokalsamfund. De nye boliger får også et fint samspil med Agtrupgårds smukke stuehus og det grønne landsbymiljø, mener udvalgsformand Birgitte Kragh (V). Hun peger på, at der også allerede nu er stor efterspørgsel på det nye boligområde med bofællesskab og byggegrunde med den gamle Westerbygaard i Sdr. Bjert.

Projektets udviklere har planer om, at de 30 nye boliger kommer til at bestå af både lejligheder og seniorvenlige rækkehuse. Adgangen til det nye område skal etableres med en ny blind boligvej fra Stenderupvej til områdets østlige del. Fra Engløkke bliver der adgang til et mindre parkeringsområde.

Den nuværende historiske allé til Agtrupgård bliver bevaret, men omdannes til en stiforbindelse fra Stenderupvej gennem den nye bebyggelse til gårdspladsen.

Det nye byggeri skal opføres i tegl i en arkitektur, der indpasser sig i det historiske landsbymiljø, men som samtidig har et moderne udtryk. Bygningerne bliver opført i en, halvanden eller to etager.

Forventningen er, at et udkast til den nye lokalplan kan præsenteres for politikerne i juni, og herefter kommer lokalplanen i seks ugers offentlig høring.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Hemmelighedskræmmeri er uhyrligt

Danfoss beviser endnu engang en familieejet virksomheds styrke i forbindelse med sagen om den voldsomme forurening på Himmark Strand på Als. Her dumpede Danfoss med myndighedernes tilladelse årligt tonsvis af flydende industriaffald i 1950’erne og 1960’erne. Man vidste dengang ikke bedre, og Danfoss kan juridisk ikke gøres ansvarlig for udledningen. Jura og moral er imidlertid vidt forskellige ting. Og det moralske ansvar tager Danfoss på sig. Derfor er koncernen frivilligt gået i spidsen for det arbejde, som efter planen skal gøre området giftfrit senest i 2023. På egen hånd har Danfoss desuden iværksat den forundersøgelse, der skal afdække problemet. Sådan handler et firma, der skeler mere til anstændighed end bundlinje. Storsind i den målestok kan man udvise, når ejerne ikke er udenforstående aktionærer med et fuldt legitimt ønske om det maksimale udbytte af deres investering. Her har vi i stedet at gøre med familien Clausen, der ved denne og talrige andre lejligheder har bevist deres engagement i lokalsamfundet. Samme redelighed kunne man ønske sig fra Sønderborg Kommune. Her er der imidlertid spillet med beklageligt fordækte kort i denne sag. En aktindsigt afslører, at kommunaldirektør Tim Hansen forsøgte at mørkelægge et møde om forureningen mellem kommunen samt repræsentanter for Danfoss og regionen sidste år i oktober. Penge var motivet til hemmelighedskræmmeriet. Et udviklingsselskab var langt fremme med planerne for ferieområdet Nordals Ressort. I den forbindelse ville det være særdeles ubelejliget, hvis pressen begyndte at skrive om en kraftig forurening kun godt en kilometer fra ferieparadiset – mente altså kommunaldirektøren. En række eksperter vurderer samstemmende, at kommunaldirektøren hermed groft har overtrådt reglerne. Hvis det er tilfældet, må det naturligvis have konsekvenser. Men allerede nu kan der faktisk fældes en dom over Tim Hansen: Sådan handler en kommunal topchef, der skeler mere til bundlinjen end anstændigheden.