Esbjerg

Uddannelsessted i Esbjerg i fare: Trues igen af millionunderskud

Der skal ske noget, hvis AMU-Vest og hele erhvervsuddannelsessystemet skal overleve, som vi kender det i dag, mener direktør for AMU-Vest, Torben Pedersen. Arkivfoto.
Uddannelsesinstitutionen AMU-Vest forventer underskud på omkring tre-fire millioner kroner i 2019 og situationen er uholdbar, siger direktør Torben Pedersen. Kommende besparelser vil sætte fart i den nedadgående spiral, og enden for AMU-systemet er nær, advarer han.

Esbjerg: AMU-Vest i Esbjerg - et af Vestjyllands førende centre for voksen- og efteruddannelse - kæmper for sin fortsatte eksistens.

Lige nu ser skolens bestyrelse og direktør ind i et underskud for 2019 på anslået tre-fire millioner kroner, og derfor er ledelsen på AMU-Vest i gang med at forberede sig på endnu en sparerunde, der har potentiale til at ramme medarbejderstaben på 70 ansatte og udbuddet af kurser hårdt. Situationen er uholdbar, konstaterer direktør Torben Pedersen:

- Aktiviteterne udvikler sig ikke som planlagt. Den trepartsaftale, som den tidligere regering indgik med arbejdsmarkedets parter for to år siden og som skulle sende flere voksne på skolebænken, er ikke slået igennem, og vi ligger stadig lavt på antallet af elev-uger. Ovenikøbet ser vi ind i øget konkurrence på udbuddet for transport-, gaffeltruck- og lagerkurser, fordi der er åbnet for et større antal udbydere, og det presser os ind i 2020, fordi vi vil få en mindre del af kagen. Vi har simpelthen svært ved at udarbejde et budget, der hænger sammen, siger han.

Annonce

Kort om

  • Når AMU-Vest er færdig med regnskabsåret 2019, vil de seneste fem år udvise et samlet underskud på mere end 13 millioner kroner. I et forsøg på at minimere underskuddet har AMU-Vest flyttet FGU ind i et lejemål i AMU-bygningerne, men det har ikke frembragt et budget for 2020, der er i balance.
  • AMU-Vest har oplevet et fald i aktiviteten fra godt og vel 20.000 elev-uger i 2009 til et forventet antal på 10.500 elev-uger i 2019.
  • To AMU-direktører, heriblandt Torben Pedersen, har haft foretræde for Folketingets Børn & Undervisningsudvalg, hvor de har opridset konsekvenserne af at ignorere AMU-systemets behov for en håndsrækning: Det bliver sværere for de kortuddannede at fastholde beskæftigelse på arbejdsmarkedet, manglen på kvalificerede medarbejdere vil medføre øget rekruttering af udenlandsk arbejdskraft og arbejdsmarkedsuddannelserne ophører, hvorved det uddannelses- og beskæftigelsespolitiske redskab forsvinder fra den politiske ”værktøjskasse”.

Luksus-fælden

For to år siden råbte AMU-Vest også vagt i gevær, og dengang blev løsningen en kombination - trepartsaftalen og et lån på fem millioner kroner fra Undervisningsministeriet. Lånet skal betales tilbage fra 2021.

- Men vi kan ikke blive ved med at låne penge og risikere at ende som en AMU-udgave af Luksusfælden. Og lånet hjalp os ikke til en anden indtægts-situation, siger direktøren, der tilføjer, at det udskældte omprioriteringsbidrag på erhvervsuddannelserne, der fjernes fra 2020, heller ikke er en kompensation, der for alvor batter:

- Vi har 10.500 elev-uger i 2019 mod 20.000 elev-uger i 2009. Det er næsten en halvering på 10 år, og det ville give de fleste virksomheder udfordringer. På landsplan er beskæftigelsesindsatsen reduceret med 30-40 procent og hos os er det fra 2018 til 2019 faldet med 30 procent, og det fald alene er væsentligt flere penge, end vi får retur ved at omprioriterings-bidraget sløjfes. Vi er i gang med at se på mulige besparelser, men så er der ting, vi ikke længere kan, og dermed er vi i en nedadgående spiral.

Regulær katastrofe

Torben Pedersen efterlyser politisk vilje for at sikre AMU-centrenes overlevelse.

- Der skal findes en anden driftssituation inden for maksimalt to-tre år, hvis vi skal overleve. Men i regeringens finanslovsforslag er der afsat 50 millioner kroner til nødlidende VUC-afdelinger og De Radikale har fremsat krav om yderligere 30 - noget tilsvarende er aldrig sket på AMU-området. Ingen har tilsyneladende løst til at lægge en årepresse på vores åreladning, siger han.

Hos firmaet All Nrg, tidligere Q-Star, siger direktør Henrik H. Hansen, der også sidder i AMU-Vests bestyrelse, at det for firmaet vil være en regulær katastrofe, hvis det skulle ende med en lukning.

- Vi bruger AMU-Vest voldsomt meget, og vi vil slet ikke kunne uddanne vores folk på samme måde, som vi gør i dag, siger Henrik H. Hansen, der vurderer, at omkring 70 procent af hans ansatte er igennem AMU-Vest.

Også firmaer, som Muehlhan og Semco Maritime vil blive hårdt ramt, hvis AMU-Vest må lukke.

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.