Erhverv

Voldsomt skænderi var startskuddet: Tvillinger skabte vækstkomet

Brødrene Anders og Martin Skorstensgaard (t.h.) har på ti år skabt en værkstedskæde med i alt 24 værksteder, der slår på tyske værkstedspriser. Brødrene røg i totterne på hinanden i starten, og det var derfor, de i første omgang udvidede med et værksted i Kolding, hvor hovedkontoret med knap 20 ansatte ligger i dag. Foto: Søren Gylling
Tvillingerne Anders og Martin Skorstensgaard åbnede deres første autoværksted for ti år siden. Efter knap et år var de nødt til at åbne et nyt værksted, så de ikke kylede svensknøgler i hovedet på hinanden, når de blev uenige. Nu har de netop udvidet hovedkontoret i Kolding, og i dag er der 24 værksteder og 380 ansatte i kæden.

Kolding: På den ene side har de svært ved at tøjle temperamentet, når de støder sammen. De vil helst bestemme det hele. Det fik værktøjet til at flyve gennem luften, når tvillingerne stødte sammen, da de gik rundt i deres fælles værksted i Fredericia i 2009. Omvendt så har det vist sig, at de supplerer hinanden godt og er gode til at sætte ting i system.

- Der kunne vi godt se, at vi skulle gøre noget, siger Martin Skorstensgaard, der er driftschef, mens hans tvilling, Anders, har titlen administrerende direktør i Skorstensgaard-kæden.

De kunne ikke blive enige på værkstedet.

- Det endte med, at vi begyndte at kaste værktøj efter hinanden. Det var lige før, at mekanikerne blev bange for os. Det endte med, at Martin drev Fredericia videre, og vi gik i banken for at åbne i Kolding, og da vi havde gjort det godt i Fredericia, så ville banken gerne være med, siger Anders Skorstensgaard.

Det blev startskuddet på en kæde, hvor de i dag ejer 24 værksteder, og har ambitioner om at komme op på 60-70 værksteder.

På ti år har tvillingerne opbygget en værkstedskæde, hvor de i detaljer har beskrevet stort set alle processer, fra kunden siger goddag, til bilen triller ud. Og alene i år er der kommet syv nye værksteder i kæden, hvor omsætningen i 2018 steg til 170 millioner fra 111 millioner kroner året før, og overskuddet landede på ti millioner kroner før skat.

Annonce

Kort om tvillingerne

Anders Skorstensgaard, 41 år, bor i dag på en landejendom i nærheden af Vejen men sin kone og deres tre børn på seks, otte og ti år. Martin Skorstensgaard bor i Bredballe i Vejle, men sin kone og deres børn på nul, fire og seks år.

Kunderne forsvandt

Tvillingerne er uddannet mekanikere og allerede under læretiden gik de sammen om deres første virksomhed, AM Auto, i Sunds ved Herning. I aftentimerne og weekenderne knoklede de med biler til langt ud på natten, og rygterne gik hurtigt i det lille lokalsamfund, at de var billigere end konkurrenterne.

- Da vi var udlært mekanikere, var vi faktisk lidt trætte af at skrue på biler, men vi syntes begge, at det var sjovt at tale med kunder. Vi tog derefter begge en mellemlederuddannelse som produktionsteknolog med speciale i drift, siger Anders Skorstensgaard.

Efterfølgende fik tvillingerne arbejde i to forskellige mærkeværksteder, og senere rykkede de begge til luksusbrands, og det var her, de fik ideen til et koncept, der slår på lavere priser, da finanskrisen ramte i 2008.

- Fra den ene dag til den anden forsvandt kunderne pludselig. De var væk. Og det var her, vi opdagede, at en del kunder kørte til Tyskland, siger Martin Skorstensgaard.

Trafikken mod Tyskland blev også en historie i flere medier, og det var her, brødrene grundlagde væksteventyret.

- Vi lavede et koncept, hvor vi slog på tyske værkstedspriser i Danmark. Kunderne forbinder tyske priser med noget, der er i orden, godt og billigt. Vi ville fra start af lave et koncept, hvor vi møder kunderne på samme måde som på et mærkeværksted – men til en lavere pris. Det er det hul, vi så i markedet, siger Anders Skorstensgaard.

Systematisk tilgang

Brødrene har blandt andet brugt deres uddannelse som produktionsteknolog til at sætte tingene i system, så der er procedurer for stort set alt.

- Vi har ikke udgifter til lokationer på første række. Vi kan godt ligge lidt væk. Huslejen er billigere. Vi har ikke et lager. Og så har vi oparbejdet gode processer og strukturer i værkstederne. Vi er meget effektive, siger Anders Skorstensgaard.

I dag kyler de ikke noget efter hinanden på kontoret. Men de er fortsat to alfahanner, der helst vil bestemme det hele, forklarer de. Derfor har de også delt opgaverne imellem sig. Anders står for det administrative, it og banken og Martin har driften i værkstederne.

- Det er helt naturligt, at vi deler det op. Den rigtige mand skal have opgaven. Det gælder også på værkstedet. Vi har været gode til at kigge indad og se på, hvor vores styrker er, siger Martin Skorstengaard.

- Vi lavede et koncept, hvor vi slog på tyske værkstedspriser i Danmark. Kunderne forbinder tyske priser med noget, der er i orden, godt og billigt, siger administrerende direktør Anders Skorstensgaard. Foto: Søren Gylling
Foto: Søren Gylling
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.