Varde

Vredt byråd vil råbe sin mastemodstand til Christiansborg

Der er allerede højspændingsmaster i Næsbjerg, og de skal først ned i 2023. Når kommunen får nye master, så vil kommunen have klokkeklar tilsagn om, at de eksisterende master forsvinder fra byen. Arkivfoto: Henrik Reintoft
Byrådspolitikere i Varde Kommune er vrede over, at der skal højspændingsmaster op tæt på mennesker. Det kan ikke være rigtigt, at en frø tæller mere end folk, lyder holdningen.

Varde kommune: Varde Kommune nøjes ikke med at lave et høringssvar til Energinet vedrørende de højspændingsmaster, der skal sættes op i Varde Kommune. Der skal også laves et læserbrev med et budskab om, at mennesker "bør sidestilles med beskyttet natur", og dette læserbrev skal også sendes til Energinet, ministeren og alle ordførere på Christiansborg.

Det besluttede byrådet tirsdag aften.

Det var Line Berner (V) og Ingvard Ladefoged (S) fra Næsbjerg, der stillede forslaget om et læserbrev. Særligt i Næsbjerg er der en kæmpe frustration over de kommende master, der sættes op tæt på byen.

- Der er en befolkning, der bliver kørt over, sagde Line Berner.

En analyse fra Energinet har vist, at lange, nedgravede strækninger "vil medføre betydelige risici og potentielt kompromittere Danmarks forsyningssikkerhed". Kun 15 procent af strækningen bliver derfor kabellagt.

Annonce

Kommunens høringssvar

I kommunens høringssvar vedrørende den kommende højspændingsmotorvej gennem kommunen er der tre ønsker:

  • at kabelstrækningen ved Sig udvides mod nord med cirka én kilometer af hensyn til væsentlige bymæssige interesser.
  • at der kabellægges i tracéen rundt om Næsbjerg, alternativt at linjeføringen ved Næsbjerg flyttes mod vest for at sikre de bymæssige interesser og byens udvikling
  • at en tidsplan for nedtagning af de eksisterende 150 kV luftledninger præsenteres som en del af den samlede løsning.

Ubegribelig arrogance

Harmen i byrådet skyldes, at Energinet er med på at udskifte master med kabler omkring åen, ådalen og Karlsgårde på grund af naturinteresser, men politikerne kan ikke se, at der er samme interesse for at grave ned i områder, hvor der bor mennesker.

- I andre tilfælde tages der hensyn til en grøn frø eller et hvidt firben, som én ikke er sikker på at have set, sagde Tina Agergaard Hansen (DF).

Løsgænger Steen Holm Iversen fik igennem, at det læserbrev, der nu skal skrives, også skal sendes til Christiansborg.

- Energinet og staten opfører sig med en helt ubegribelig arrogance, sagde han på byrådsmødet.

Mangler tillid

Det var også tydeligt i debatten, at politikerne mangler tillid til Energinet, der er et statsligt selskab.

Ingvard Ladefoged fortalte, at Næsbjerg havde forsøgt at komme i dialog for at få vished om, hvornår nogle eksisterende el-ledninger i Næsbjerg kan tages ned. Det skulle oprindeligt være i 2017, men er blevet udskudt flere gange. Nu er det planlagt i 2023. Borgmester Erik Buhl (V) stoler dog ikke på det:

- Vi vil have et klokkeklart tilsagn, sagde han.

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.